Piratpartiet – Vil indføre lovlig fil-deling

Nu bliver det snart muligt for danskere at støtte fil-delingen politisk. Et nyt, dansk parti “Piratpartiet” har netop set dagens lys. Piratpartiet i Danmark blev annonceret stiftet 18. maj – 2008 på piratgrupens hjemmeside. Partiet har indtil videre kopieret det svenske Piratpartiets partiprogram.

Indtil 1995 var det fuldstændig utænkeligt, at man nedlagde forbud mod at kopiere et stykke musik og forære det til en ven. Men fordi politikerne ikke har tid til at sætte sig ind i tingene, får lobbyister lov til at styre udviklingen i ophavsrettighedslovgivningen. Det giver en skævvridning, der absolut ikke kommer forbrugerne til gode, siger medstifter Ole Husgaard.

Piratpartiet i folketinget og Europaparlementet
Partiet regner med at blive taget seriøst og vil på sigt stille op til både Europaparlamentet og folketingsvalg. Og der er god grund til selvsikkerheden. Deres svenske søsterparti med samme navn stillede op til Rigsdagsvalget i fjor, og blev med et slag landets 10. største parti med godt en halv procent af stemmerne.

På det seneste er det svenske piratpartis popularitet vokset eksplosivt, på grund af den nye, meget upopulære ’FRA-lov’, som gør det muligt for Försvarets RadioAnstalt at aflytte al tele- og computertrafik, der passerer Sveriges grænser. Loven fra 18. juni har sat landet på den anden ende, og er dagligt debatstof i alle førende medier.

Den lov viser netop nødvendigheden af, at vi har en vagthund i Danmark, som kan hjælpe politikerne, så de ikke laver den samme fejl. Vi forventer, at vi med tiden vil blive spurgt til råds af regeringspartierne, så de ikke kun skal rådføre sig med lobbyister, som ser økonomiske gevinster i lovgivningen på området, udtaler Ole Husgaard.

En hjemmeside er endnu ikke kommet op at køre, men Ole Husgaard forventer inden længe at kunne præsenterer Piratpartiets hjemmeside, som forventes bl.a. at indeholde et forum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: